Ny junior i Kalø Golf Club 

Skal du være en del af holdet?

I Kalø GC gør vi rigtig meget for den enkelte junior og vores juniorafdeling.


Som junior i Kalø GC kommer du til at indgå i en stor flok af golfglade børn og unge, som elsker at bruge deres tid på golfbanen.


Nedenfor har vi samlet mange af de vigtige spørgsmål man kan have inden man starter som junior i Kalø. Hvis der skulle være spørgsmål som du ikke kan finde svar på her på siden, så er vi altid parate til at svare på dem enten i sekretariatet eller til træning.


Hvad laver man til træning?

Det er meget forskelligt....

Nogle gange er vi udelukkende på træningsområdet, andre gange går vi på banen for at øve os.

En gang imellem kan vi også finde på at lave noget helt andet end at spille golf for afvekslingens skyld.


Hvor træner vi henne?

Vi mødes altid på træningsområdet ved parkeringspladsen, medmindre andet er blevet meldt ud på vores interne Facebook side. Denne side kan du anmode om at blive medlem af ved at trykke her


Er der mange regler?

For at sige det kort, ja det er der.

Men vi har samlet de 10 allervigtigste som du skal lære at kende som junior i Kalø GC

Dem kan du læse alt om ved at trykke på knappen nedenfor


Hvem er jeg på hold med?

Holdene er sorteret efter alder.

Det vil siger at hvis du er fra 6-12 år, så træner du med hold 1, som træner onsdag fra 17 - 18:20

Og hvis du er fra 13-18 år, så træner du med hold 2, som træner onsdag fra 18:30 - 20:00 og lørdag fra 10:00 - 11:00


Er du ikke helt sikker endnu?

Ingen problemer! Når du starter som junior i Kalø GC, så får du 3 prøvetræninger for at se om det er noget for dig. Hvis du bliver helt bidt af det efter de 3 prøvetræninger, så skal du blot henvende dig til kontoret eller træneren, så du kan få hjælp til at blive meldt ind.

Scroll to Top