Lokalregler
Gældende for Kalø Golf Club (Revideret d. 1/5-23)
FAIRWAYMARKERINGER ER TIL MIDT GREEN
○ Hvid 200 m ● Gul 150 m ● Rød 100 m ● Blå 50 m
OUT OF BOUNDS
- Ved spil på hul 1 er nærmeste kant af grusvejen til venstre for hul 1.
- Ved spil på hul 10 er nærmeste kant af vejen i venstre side.
- Mellem hul 14 og hul 15 hul gælder kun ved spil på hul 14.
Ved spil på andre huller end på hul 14, er de hvide/sorte Out of Bounds pæle at betragte som ikke flytbare forhindringer (Regel 16-1).
STRAFOMRÅDER OG RETNINGSPÆLE
Alle pæle, der markerer strafområder, areal under reparation eller retningspæle i fairways, er at betragte som ”ikke flytbare forhindringer”, og der må tages lempelse for disse i henhold til Regel 16-1.
TRÆER
Træer med støttepæle, er Ikke flytbare forhindringer. Der må tages lempelse i henhold til regel 16-1.
DROPPEZONE
Hul 5 – En bold spillet fra teested 57, der befinder sig i strafområdet efter at have passeret strafområdets grænse, må droppes indenfor den markerede droppezone på bakken bag teested 49.
DROP BOLD PÅ FAIRWAY VED BOLD OUT OF BOUNDS ELLER MISTET
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. Lokalreglen gælder ikke, når bolden er i et strafområde, eller for den oprindelige bold hvis spilleren har spillet en provisorisk bold fra forrige sted.
ETIKETTE OG ORDENSREGLER
- Husk at rive i bunkers efter brug – efterlad hele riven i bunkeren.
- Der må ikke køres eller trækkes med trolley mellem green og greenbunkers samt over teesteder.
- Beskyt banen, opret nedslagsmærker og genplacer tørv på banen.
- Pitchfork er obligatorisk og skal kunne forevises.
- Greenkeeperne har fortrinsret og skal give signal, før der må spilles videre.
- Luk hurtigere spillere igennem.
- Anvisninger fra baneservice skal følges.
Midlertidige lokalregel (E-3) gældende fra d. 17. oktober 2024
Når nogen del af en spillers bold berører en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:
- Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
- Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: Én køllelængde fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
- Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
- Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
- Skal være i det generelle område.
Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e. Men i forhold til anvendelse af Regel 14.2e har spilleren først valgt stedet for placering, når bolden er placeret og sluppet med hensigten at sætte den i spil.
Når bolden er placeret og er i spil efter denne lokalregel, og spilleren herefter fortsætter efter en anden Regel, der giver lempelse, må spilleren anvende denne lokalregel igen.
Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.