
Start til golf
Start til golf som prøvemedlem i Kalø Golf Club
Er du nysgerrig på golf og er klar til at prøve noget nyt?
Kalø Golf Club byder dig velkommen til en fantastisk introduktion til golfens verden! Her får du mulighed for at udfordre dig selv på banen, samtidig med at du nyder en afslappet og social atmosfære.
Mød nye mennesker, oplev fællesskabet og lad golfen føre dig gennem både konkurrence og hyggelige samtaler.
Kom og vær en del af Kalø Golf Club – din nye yndlingsdestination til både sport og samvær!

Bliv golfspiller på kun 8 uger
Kun 995,-
Tilmeld dig vores begynderforløb og find ud af, om golf er noget for dig.
Prøveforløbet indeholder:
- 8 ugers prøvemedlemskab
- 6 x Fast ugentlig træning med andre begyndere
- 2 x Individuel træning med PGA-Golftræner
- 1 x Regelundervisning
- 1 x Online regelprøve
- 2 x Etikettetræning på banen med mentorer
- Frit spil på Pay & Play banen i forbindelse med forløbet
- Fri benyttelse af træningsfaciliteter
- Frie træningsbolde via GolfMore app
- Vejledning af klubbens frivillige begyndermentorer
- Deltagelse i begynder ugentlige begynderturneringer
- Lån af udstyr i hele perioden

Bliv golfspiller på én weekend
Har du spillet golf før, men aldrig fået taget golfkørekortet – så har du muligheden nu

Turboforløb for unge
Som ung mellem 16 og 24 har du mulighed for at tage dit golfkørekort på kun 4 uger
Nyttige informationer
Der er mange informationer som ny golfspiller – vi har forsøgt at samle de vigtigste nedenfor
Begynderforløbet step by step
Step 1: Indmeldelsen
- Udfyld indmeldelsesblanketten her på siden og send den til kontor@kaloegolf.dk eller aflever den i sekretariatet
Step 2: Introaften og træningsforløb
- Cirka to uger inden dit træningsforløb starter vil der blive afholdt en introaften til dit forløb. Her vil hele forløbet blive gennemgået, og de vigtigste apps, hjemmesider og datoer vil blive ridset op
- Dit træningsforløb strækker sig over 8 uger, og indeholder én ugentlig træning. De første 6 uger er træner du med vores PGA-træner. De sidste to uger er du sammen med en af vores tilknyttede mentorer.
Step 3: Begynderturneringer
- I løbet af dit forløb skal du deltage i minimum to begynderturneringer. De ligger hver onsdag klokken 16:45.
Step 4: Regelundervisning og online regel prøve
- For at opnå dit golfkørekort skal du igennem en regelaften, datoer for disse kommer
- Du skal også bestå en regelprøve, denne foregår online
Step 5: Handicapkrav
- Vi har som udgangspunkt ikke noget krav til dette, men vi ser gerne at du har spillet dig ned omkring handicap 36
- Vi lægger mere vægt på disse faktorer: Hvor mange runder du har indleveret, om du har deltaget aktivt i forløbet og om træneren kan se udvikling i dit spil
Step 6: Efter endt prøveforløb
- Efter dit prøveforløb har du flere mulighed for indmeldelse som fuldgyldigt medlem i golfklubben
- Klubben råder over flere attraktive klubber i klubben, som altid gerne vil have flere medlemmer (Torsdagsherrer, Tirsdagsdamer, Seniorklubben, +65 onsdagsherrer, Spillerbørsen og NEXT GEN)
Link til regelprøve
Som prøvemedlem skal du bestå en online regelprøve for at fuldende dit forløb, linket finder du her:
Gode apps & links
Som golfspiller i en digital tid er der mange apps og links man skal kende til. Vi har lavet en liste over de vigtigste herunder:
- Mit Golf app – Tidsbestilling, booking af træning & turneringstilmelding
- Golf.dk – Tidsbestilling, booking af træning & turneringstilmelding
- GolfMore app – Denne app skal du bruge til at trække bolde på driving rangen
Træning & booking
Som prøvemedlem skal du igennem et træningsforløb, den ugentlige træning er fast og du er derfor automatisk tilmeldt denne.
Derudover har du 2 x 25-minutters individuel undervisning med vores PGA-træner. Disse skal du selv sørge for at booke. Det kan du enten gøre på Mit Golf eller på Golf.dk.
Hvor mødes vi?
- Langt spil – Driving range
- Indspil – Indspilsgreen ved parkeringspladsen
- Putting – Puttinggreen ved parkeringspladsen
- Bunker – Indspilsgreen ved parkeringspladsen
Inden opstart kan man måske være i tvivl om, hvad man kan forvente af forløbet. Herunder giver vi en lille teaser på det
Vi har tilrettelagt et prøveforløb hvor man som ny golfspiller skal kunne føle sig godt til rette. Det er vigtigt for os, at vores nye golfspillere bliver godt uddannet i hvordan golfsporten fungerer, inden de opnår deres golfkørekort.
Du kan forvente et forløb hvor dig og din udvikling er i fokus, så vi sammen kan få dig klædt bedst muligt på, inden du skal ud på den store bane.
Vi har et dygtigt team, bestående af vores PGA-træner og vores frivillige mentorer, som sørger for at tage godt hånd om dig, både under dit forløb og efter endt forløb.
I Kalø Golf Club har vi en masse kompetente og dygtige frivillige, som både fungere som mentorer og en håndfuld af dem fungerer også som hjælpetrænere.
Mentorerne er dem du i løbet af dit forløb vil møde til begynderturneringer, træning og samtidig dem du altid kan skrive til hvis du mangler nogle at spille med.
I starten kan det være svært at finde rundt i Kalø Golf Club, herunder finder du et oversigtskort så du nemmere kan finde rundt i starten.
Når dit prøveforløb er afsluttet har du forskellige muligheder, nedenfor kan du læse hvilke:
Hvis du har opnået dit golfkørekort og modtaget dit diplom:
- Alle medlemskaber i Kalø Golf Club er en mulighed
Hvis du har opnået dit golfkørekort, men ikke føler dig helt klar til stor bane endnu:
- Her anbefaler vi et Flex Pay & Play medlemskab som giver fri adgang til Pay & Play banen
Hvis du ikke har opnået dit golfkørekort:
- Her anbefaler vi at man enten vælger at tage et prøveforløb mere (max 2 forløb) eller et Flex Pay & Play medlemskab
Som prøvemedlem er der to typer af turneringer du kan deltage i:
Onsdagsmatcher
Onsdagsmatcherne spilles hver onsdag, man mødes klokken 16:45 foran klubhuset. Herefter bliver man fordelt i bolde og går ud på Pay & Play banen, her spiller man 9-huller med de tilknyttede mentorer
Onsdagsmatcherne kræver ikke tilmelding, her møder man bare op
Texas Scramble
Her er kan alle medlemmer deltage, nye som gamle. Denne turnering spilles cirka 1 gang månedligt.
Turneringen er en holdturnering hvor etablerede golfspillere spiller med prøvemedlemmer på den store bane.
Tilmelding og datoer på disse kan findes nedenfor:
Tidslinje for et 8 ugers prøveforløb
Uge 1-3
Uge 4-6
Uge 7-8
De første tre uger som prøvemedlem i Kalø Golf Club er naturligvis spændende – og giver dig samtidig et godt indblik i, hvordan en almindelig uge kommer til at se ud fremadrettet i dit forløb.
Du deltager i ugentlig fællestræning sammen med dit hold og vores PGA-golftræner. Denne træning ligger enten mandag eller torsdag, afhængigt af hvilket hold du er tilmeldt.
Derudover har du mulighed for at deltage i onsdagsmatcherne, som spilles hver onsdag kl. 16.45. Disse matcher kører løbende gennem hele dit forløb.
Træningen i uge 4–6 er overordnet set sammenlignelig med de første tre uger.
I uge 4 skal du dog deltage i den obligatoriske regelundervisning – mere info herom senere
I uge 6 har du samtidig din sidste undervisning med vores PGA-golftræner.
Herefter overtages træningen primært af mentorer og hjælpetrænere, som guider dig videre i dit forløb.
I uge 7 og 8 har du træning med dine mentorer og hjælpetrænere. De står for træningen og hjælper jer godt videre i forløbet.
Det er typisk også i disse uger, at man begynder at tage stilling til, hvilket medlemskab man ønsker fremadrettet.

Spillerbørsen
Mangler du nogle at spille med, så er spillerbørsen stedet

Medlemskaber
Se hvilke medlemskaber vi tilbyder efter dit prøveforløb

Begynderturneringer
Læs mere om vores begynderturneringer

Hjælp til regler
Her er 10 af de regler du skal kende inden din regelprøve
