Greenkeeperne knokler på banen med at klippe så banen er klar til golferne når de engang bliver sluppet ud på græsset.
Der bliver renoveret stier og lavet lidt små ændringer på banen.
De frivillige hjælpere er også igang med forskellige opgaver, der er plantet træer op langs vores indkørsel til klubben, træer der er doneret af et par af vores medlemmer Dorthe og Esben, tak for det.
Udslagsbanen er også så småt ved at blive klargjort med opsamling af bolde som sidder fast i jorden efter et vådt efterår, igen en stor tak til de frivillige som giver en hånd med.
Alle opgaver bliver udført med stor afstand og af få personer ad gangen, vi passer på hinanden i den her svære tid med Covid-19, men masser af frisk luft og motion det har vi alle brug for.