Klappematchen 2017 blev afviklet Søndag d.8 oktober i strålende solskin og mellem 3  og 14 grader.

56 veloplagte klappere var klar kl. 9.00 og på flere huller var der overraskelser.

På hul 1 blev deltagerne presset af skulle slå ud med en børnedriver, men det lykkedes for rigtigt mange at komme godt af sted i modvinden.

På hul 9 skulle der puttes med ” en omvendt putter” på green og det gav mange skæve puts.

På hul 18 skulle alle bolde på green puttes med en billardkø. Her blev der brugt mange forskellige metoder, men for de flestes vedkommende, kom det bedste resultat af at lægge sig fladt ned og spille rigtigt billard med golfbolden -Vi havde fundet et tæppe frem til lejligheden. (se billeder)

Efter 5 timer var alle inde og kunne kaste sig over buffeten med dertilhørende drikkevarer.

Præmier i særklasse til de 5 bedste hold og fine nærmest flaget præmier.

En god golf dag i hyggeligt selskab.

Husk at komme til klubmatcherne så har du chancen for at komme til klappematch næste år. Vi ses.