Juniorer i Kalø Golf Club sikrede sig søndag den 16. august en billet til oprykningsspil til 1. division i Danmarksturneringen for ungdom.

De 4 juniorspillere fra Kalø Golf Club, Frederik Terp, Elias Kvist, Zander Frederiksen og Frederik Find, spillede søndag den sidste og afgørende kamp mod Randers Gk. De vandt kampen 4-3 og har hermed vundet puljen netop foran Randers som de lå side om side med inden søndagens opgør.

Forud for kampen havde drengene vundet de to foregående kampe komfortabelt, og det skulle også vise sig at det blev lidt spændende til slut da de to singler med Frederik Find og Zander Frederiksen begge når til hul 18. Zander taber knebent med en enkelt op til modstanderen, og Frederik Find deler matchen. Til sidst var det op til Frederik Terp og Elias Kvist at vinde deres foursome, hvilket de gjorde sikkert med 3/2.

Nu står den på træning frem til oprykningsspillet den 12. eller 13. september i Horsens Golf Klub. Vi ønsker drengene tillykke med sejren som puljevinder, og vi glæder os til at følge dem til oprykningsspillet.

Kalø Golf Klub