Skriv til os, hvis du har specielle ønsker.

Send en mail

Bold med kgc png-1 Velkommen til Kalø Golf Club

Kalø Golf Club er smukt beliggende i kuperet terræn, med storslået udsigt over Århus Bugten og Kalø Slotsruin. Banen blev anlagt i 1992 af banearkitekt Frederik Drejer.

Vi byder dig velkommen til en spændende og udfordrende 18-huls bane, der følger et bakket terræn med spredt bevoksning og søer. Med sin beliggenhed i kuperet terræn, byder banen på masser af udfordringer for spillere på alle niveauer. Det siges om os, at “Kalø skal spilles mere end én gang”.

Klubhuset ligger på ”toppen” med smuk udsigt udover Århus Bugten og banen og lige ved hul 1, 9, 10 og 18.

Bag klubhuset og parkeringspladsen finder du vores indspilsgreen samt driving range. Boldene slås ud over en bakke, hvilket giver en høj og lang boldflugt, der er med til at stive selvtilliden af inden runden. Vi anbefaler at man, hvis tiden er der, slår et par bolde inden runden.

I proshoppen er der mulighed for at leje trolley og buggy, købe baneguide, poletter, bolde, tøj, udstyr m.v. Så kig ind, her kan du altid gøre en god handel.

Efter runden er det et must at besøge Caféen. Her tilbyder vores forpagter på lækre og enkelte retter, der altid er tilberedt af gode råvarer.

Har sulten ikke meldt sig, anbefaler vi, at du slutter runden med en øl eller vand, i klubhuset eller på terrassen, hvis vejret tillader det, og nyder den fantastisk udsigt endnu en gang.

Med vores beliggenhed på ”kanten” af Djursland, er der 20 minutters kørsel fra Århus, Ebeltoft, samt 30 minutter fra Randers, Grenå. Med mindre end 5 minutters kørsel til Djurslands motorvejen, er vi forbundet med resten af landet.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Kalø.