Kære medlem

Vi har i bestyrelsen her til aften afholdt møde og opdateret vores retningslinier vedr. spil på banerne som vi beder jer overholde.

En af ændringerne er at vi nu tillader 4 bolde, vi anbefaler at man kun spiller med andre fra hustanden eller faste spillemakkere. Det er altså ikke tilladt at melde sig på en tilfældig bold uden aftale.

Banerne er stadig kun åben for klubbens egne medlemmer.

Restriktioner ved spil på banerne:

  • Der anvendes tidsbestilling som normalt.
  • Bemærk, at vi er i en tid med rimfrost, og derfor skal chefgreenkeeperens anvisninger med spil til vintergreens eller banelukning overholdes som normalt. Vi vil tilstræbe spil til sommergreens, når vejret tillader det. Hold øje med banestatus på Golfbox og vores Facebookside
  • Alle starttider bekræftes ved brug af Golfbox App’en
  • Der må gerne spilles i 1, 2, 3 eller 4 bolde.
  • Vi anbefaler man spiller med andre i husstanden eller faste spillemakkere
  • Mød op max. 10 minutter før din starttid – vent eventuelt i bilen
  • Del ikke udstyr
  • Hold god afstand under hele spillet som myndighederne anbefaler.
  • Flagstængerne er fjernet. Der er lavet foranstaltninger i hulkoppen, så du kan få fat i din bold uden at røre hulkoppen.
  • Riverne er fjernet fra bunkers.
  • Affaldsspande på banen må ikke benyttes, affaldet skal tages med hjem
  • Forlad klubben så snart runden er færdigspillet.

Ved klubhuset:

  • Klubhuset er fortsat lukket
  • Shoppen er lukket
  • Golfundervisning er lukket
  • Vaskepladsen er lukket
  • Alle toiletter er lukket
  • Bagrummet kan fortsat anvendes – huske at anvende håndsprit ved døren ved indgang og udgang.
  • Banerne bliver fortsat plejet i det omfang det er forsvarligt for vores greenkeepere

Bestyrelsen ønsker god påske til alle og pas godt på hinanden.

Kalø Golf Club